Formålet med nøgleskemaet i Data Encryption Standard (DES) algoritmen er at generere et sæt runde nøgler fra den oprindelige nøgle, som brugeren har leveret. Disse runde nøgler bruges derefter i krypterings- og dekrypteringsprocesserne i DES-algoritmen. Nøgleplanen er en kritisk komponent i DES, da den sikrer sikkerheden og effektiviteten af krypterings- og dekrypteringsoperationerne.
I DES er startnøglen en 64-bit værdi, men kun 56 af disse bits bruges som faktiske nøglebits. De resterende 8 bits bruges til fejldetektion og bidrager ikke til krypteringsprocessen. Nøgleskemaet tager denne 56-bit nøgle og producerer 16 runde nøgler, som hver er 48 bit lange.
Nøgleskemaalgoritmen involverer flere trin. Først udsættes 56-bit nøglen for en permutation kendt som PC-1 permutation. Denne permutation omarrangerer nøglens bit, kasserer hver ottende bit og producerer en 56-bit mellemnøgle. Denne mellemnøgle opdeles derefter i to 28-bit halvdele, kaldet C0 og D0.
Dernæst udføres en serie på 16 iterationer, hvor hver iteration producerer et nyt sæt 48-bit rundnøgler. I hver iteration roteres halvdelene C og D til venstre med enten 1 eller 2 bits, afhængigt af iterationsnummeret. Denne rotation sikrer, at hver rundnøgle er unik og introducerer diffusion i krypteringsprocessen.
Efter rotationen anvendes en permutation kendt som PC-2-permutationen for at kombinere de roterede halvdele og producere den runde nøgle. PC-2-permutationen vælger 48 bits fra de kombinerede 56 bits, og kasserer effektivt 8 bits og producerer den sidste 48-bit rundnøgle.
Ved at generere et sæt af rundnøgler sikrer nøgleplanen, at hver runde af kryptering eller dekryptering i DES bruger en anden nøgle. Dette tilføjer et ekstra lag af sikkerhed til algoritmen ved at øge kompleksiteten af krypteringsprocessen. Uden nøgleplanen ville en angriber kun behøve at bestemme den oprindelige nøgle for at dekryptere chifferteksten, hvilket gør krypteringen sårbar.
Nøgleskemaet spiller også en rolle i at opretholde balancen mellem diffusions- og forvirringsegenskaberne af DES. Diffusion refererer til spredningen af indflydelsen fra hver nøglebit til flere chiffertekstbits, mens forvirring refererer til forholdet mellem nøglen og chifferteksten. Nøgleskemaet sikrer, at hver rundnøgle er tilstrækkeligt forskellig fra den foregående, hvilket bidrager til både spredning og forvirring.
Formålet med nøgleskemaet i DES-algoritmen er at generere et sæt runde nøgler ud fra den indledende nøgle, som er leveret af brugeren. Disse runde nøgler bruges i hver runde af kryptering og dekryptering, tilføjer et ekstra lag af sikkerhed og sikrer effektiviteten af algoritmen. Nøgleskemaet bidrager også til diffusions- og forvirringsegenskaberne ved DES, hvilket forbedrer dens kryptografiske styrke.
Andre seneste spørgsmål og svar vedr Data Encryption Standard (DES) - Nøgleskema og dekryptering:
- Mellem lineær og differentiel kryptoanalyse, hvilken er effektiv til at bryde DES?
- Hvordan kan lineær cyrptanalyse bryde et DES-kryptosystem?
- Kan DES brydes ved differentiel kryptoanalyse?
- Kan to forskellige input x1, x2 producere det samme output y i Data Encryption Standard (DES)?
- Er differentiel kryptoanalyse mere effektiv end lineær kryptoanalyse til at bryde DES kryptosystem?
- Hvordan fungerede DES som grundlag for moderne krypteringsalgoritmer?
- Hvorfor anses nøglelængden i DES for at være relativt kort efter nutidens standarder?
- Hvad er Feistel-netværksstrukturen, og hvordan hænger den sammen med DES?
- Hvordan adskiller dekrypteringsprocessen i DES sig fra krypteringsprocessen?
- Hvordan bidrager forståelsen af nøgleskemaet og dekrypteringsprocessen for DES til studiet af klassisk kryptografi og udviklingen af krypteringsalgoritmer?
Se flere spørgsmål og svar i Data Encryption Standard (DES) - Nøgleskema og dekryptering

