Inden for beregningsmæssig kompleksitetsteori er forholdet mellem kompleksitetsklasserne P og PSPACE et grundlæggende studieemne. For at løse forespørgslen om hvorvidt P-kompleksitetsklassen er en delmængde af PSPACE-klassen, eller hvis begge klasser er de samme, er det vigtigt at overveje definitionerne og egenskaberne for disse klasser og analysere deres sammenkoblinger.
Kompleksitetsklassen P (Polynomial Time) består af beslutningsproblemer, der kan løses af en deterministisk Turing-maskine inden for polynomiel tid. Formelt hører et sprog L til P, hvis der findes en deterministisk Turing-maskine M og et polynomium p(n), således at for hver streng x bestemmer M, om x hører til L i højst p(|x|) trin, hvor | x| angiver længden af strengen x. I enklere termer kan problemer i P løses effektivt, idet den nødvendige tid højst vokser polynomielt med inputstørrelsen.
På den anden side omfatter PSPACE (Polynomial Space) beslutningsproblemer, der kan løses af en Turing-maskine ved hjælp af en polynomisk mængde plads. Et sprog L er i PSPACE, hvis der findes en Turing-maskine M og et polynomium p(n), således at for hver streng x, M bestemmer, om x hører til L ved at bruge højst p(|x|) mellemrum. Det er bemærkelsesværdigt, at den tid, der kræves til beregningen, ikke er begrænset af et polynomium; kun pladsen er.
For at forstå forholdet mellem P og PSPACE skal du overveje følgende punkter:
1. Inkludering af P i PSPACE: Ethvert problem, der kan løses i polynomisk tid, kan også løses i polynomium. Dette skyldes, at en deterministisk Turing-maskine, der løser et problem i polynomiel tid, højst vil bruge polynomium, da den ikke kan bruge mere plads end det antal trin, den tager. Derfor er P en delmængde af PSPACE. Formelt set P ⊆ PSPACE.
2. Potentiel lighed mellem P og PSPACE: Spørgsmålet om, hvorvidt P er lig med PSPACE (P = PSPACE) er et af de store åbne problemer i beregningsmæssig kompleksitetsteori. Hvis P var lig med PSPACE, ville det betyde, at alle problemer, der kan løses med polynomisk rum, også kan løses i polynomium tid. Der findes dog ingen beviser for at bekræfte eller afkræfte denne lighed. De fleste kompleksitetsteoretikere mener, at P er strengt indeholdt i PSPACE (P ⊊ PSPACE), hvilket betyder, at der er problemer i PSPACE, der ikke er i P.
3. Eksempler og implikationer: Overvej problemet med at bestemme, om en given kvantificeret boolsk formel (QBF) er sand. Dette problem, kendt som TQBF (True Quantified Boolean Formula), er et kanonisk PSPACE-komplet problem. Et problem er PSPACE-komplet, hvis det er i PSPACE, og ethvert problem i PSPACE kan reduceres til det ved hjælp af en polynomial-tidsreduktion. TQBF menes ikke at være i P, da det kræver evaluering af alle mulige sandhedstildelinger til variablerne, hvilket generelt ikke kan udføres i polynomiel tid. Det kan dog løses ved hjælp af polynomium ved rekursivt at evaluere underformler.
4. Hierarki af kompleksitetsklasser: Forholdet mellem P og PSPACE kan bedre forstås ved at overveje den bredere kontekst af kompleksitetsklasser. Klassen NP (Nondeterministic Polynomial Time) består af beslutningsproblemer, for hvilke en løsning kan verificeres i polynomiel tid. Det er kendt, at P ⊆ NP ⊆ PSPACE. Men de nøjagtige forhold mellem disse klasser (f.eks. om P = NP eller NP = PSPACE) forbliver uafklarede.
5. Savitchs sætning: Et vigtigt resultat i kompleksitetsteorien er Savitchs sætning, som siger, at ethvert problem, der kan løses i ikke-deterministisk polynomium (NPSPACE), også kan løses i deterministisk polynomium. Formelt set er NPSPACE = PSPACE. Denne teorem understreger robustheden af PSPACE-klassen og fremhæver, at ikke-determinisme ikke giver yderligere beregningskraft med hensyn til rumkompleksitet.
6. Praktiske implikationer: Forståelse af forholdet mellem P og PSPACE har betydelige konsekvenser for praktisk databehandling. Problemer i P anses for at være effektivt løselige og er velegnede til realtidsapplikationer. I modsætning hertil kan problemer i PSPACE, selvom de kan løses med polynomisk rum, kræve eksponentiel tid, hvilket gør dem upraktiske for store input. At identificere, om et problem ligger i P eller PSPACE, hjælper med at bestemme gennemførligheden af at finde effektive algoritmer til applikationer i den virkelige verden.
7. Forskningsvejledninger: Studiet af P vs. PSPACE-spørgsmålet er fortsat et aktivt forskningsområde. Fremskridt på dette område kan føre til gennembrud i forståelsen af de grundlæggende grænser for beregning. Forskere udforsker forskellige teknikker, såsom kredsløbskompleksitet, interaktive beviser og algebraiske metoder, for at få indsigt i forholdet mellem kompleksitetsklasser.
Kompleksitetsklassen P er faktisk en delmængde af PSPACE, da ethvert problem, der kan løses i polynomiel tid, også kan løses i polynomium. Hvorvidt P er lig med PSPACE forbliver dog et åbent spørgsmål i beregningsmæssig kompleksitetsteori. Den fremherskende overbevisning er, at P er strengt indeholdt i PSPACE, hvilket indikerer, at der er problemer i PSPACE, som ikke er i P. Dette forhold har dybtgående implikationer for både teoretiske og praktiske aspekter af databehandling, og vejleder forskere i deres søgen efter at forstå den sande natur af beregningsmæssig kompleksitet.
Andre seneste spørgsmål og svar vedr Kompleksitet:
- Er PSPACE-klassen ikke lig med EXPSPACE-klassen?
- Kan vi bevise, at Np- og P-klassen er ens ved at finde en effektiv polynomielløsning for ethvert NP-fuldt problem på en deterministisk TM?
- Kan NP-klassen være lig med EXPTIME-klassen?
- Er der problemer i PSPACE, som der ikke er nogen kendt NP-algoritme for?
- Kan et SAT-problem være et komplet NP-problem?
- Kan et problem være i NP-kompleksitetsklassen, hvis der er en ikke-deterministisk turingmaskine, der løser det i polynomisk tid
- NP er klassen af sprog, der har polynomielle tidsverifikatorer
- Er P og NP faktisk den samme kompleksitetsklasse?
- Er enhver kontekst frit sprog i P-kompleksitetsklassen?
- Er der en modsætning mellem definitionen af NP som en klasse af beslutningsproblemer med polynomial-tids-verifikatorer og det faktum, at problemer i klassen P også har polynomial-time-verifikatorer?
Se flere spørgsmål og svar i Complexity