Inden for kvanteinformation omtales de basistilstande, der bruges til at repræsentere en qubit i et implementeret system, almindeligvis de beregningsmæssige basistilstande. Disse basistilstande er fundamentale for repræsentation og manipulation af kvanteinformation.
En qubit eller kvantebit er den grundlæggende enhed for kvanteinformation. I modsætning til klassiske bits, som kun kan eksistere i to tilstande (0 eller 1), kan en qubit eksistere i en superposition af disse to tilstande. De beregningsmæssige basistilstande, betegnet som |0⟩ og |1⟩, svarer til de klassiske bittilstande henholdsvis 0 og 1. Disse tilstande danner grundlaget, hvorpå kvantealgoritmer og beregninger er bygget.
|0⟩-tilstanden repræsenterer qubit i tilstanden "0" med sikkerhed, hvorimod |1⟩-tilstanden repræsenterer qubit i tilstanden "1" med sikkerhed. Imidlertid ligger den sande kraft af qubits i deres evne til at eksistere i en superposition af disse to basistilstande. Det betyder, at en qubit kan være i en tilstand, der er en lineær kombination af |0⟩ og |1⟩, såsom α|0⟩ + β|1⟩, hvor α og β er komplekse tal kendt som sandsynlighedsamplituder. Koefficienterne α og β bestemmer sandsynligheden for at måle qubit i henholdsvis |0⟩ eller |1⟩ tilstanden.
For at illustrere dette koncept, lad os overveje et eksempel. Antag, at vi har en qubit i tilstanden α|0⟩ + β|1⟩, hvor α = 0.6 og β = 0.8. Hvis vi skulle måle denne qubit, ville sandsynligheden for at opnå udfaldet |0⟩ være |α|^2 = |0.6|^2 = 0.36, og sandsynligheden for at opnå resultatet |1⟩ ville være |β|^2 = |0.8|^2 = 0.64. Disse sandsynligheder skal summeres til 1, hvilket sikrer, at qubit altid er i en af basistilstandene ved måling.
Det er vigtigt at bemærke, at de beregningsmæssige basistilstande |0⟩ og |1⟩ ikke er de eneste mulige basistilstande for en qubit. Faktisk kan alle to ortogonale tilstande bruges som basistilstande. Imidlertid er de beregningsmæssige basistilstande de mest almindeligt anvendte og giver en bekvem ramme til at repræsentere og manipulere kvanteinformation.
De basistilstande, der bruges til at repræsentere en qubit i et implementeret system, er de beregningsmæssige basistilstande |0⟩ og |1⟩. Disse tilstande danner grundlaget for kvanteinformation og muliggør repræsentation og manipulation af kvanteinformation. Ved at eksistere i en superposition af disse basistilstande besidder qubits den unikke evne til at udføre kvanteberegninger og algoritmer.
Andre seneste spørgsmål og svar vedr EITC/QI/QIF Quantum Information Fundamentals:
- Hvad var dobbeltspalteeksperimentets historie, og hvordan hænger det sammen med bølgemekanik og kvantemekanikkens udvikling?
- Er amplituder af kvantetilstande altid reelle tal?
- Hvordan fungerer quantum negation gate (quantum NOT eller Pauli-X gate)?
- Hvorfor er Hadamard-porten selvvendbar?
- Hvis du måler den første qubit af Bell-tilstanden i en bestemt basis og derefter måler den anden qubit i en basis roteret med en bestemt vinkel theta, er sandsynligheden for, at du opnår projektion til den tilsvarende vektor, lig med kvadratet af sinus af theta?
- Hvor mange stykker af klassisk information ville være nødvendige for at beskrive tilstanden af en vilkårlig qubit-superposition?
- Hvor mange dimensioner har et rum på 3 qubits?
- Vil målingen af en qubit ødelægge dens kvantesuperposition?
- Kan kvanteporte have flere input end output på samme måde som klassiske porte?
- Inkluderer den universelle familie af kvanteporte CNOT-porten og Hadamard-porten?
Se flere spørgsmål og svar i EITC/QI/QIF Quantum Information Fundamentals