Sequel-injection, også kendt som SQL-injection, er en væsentlig sårbarhed i webapplikationssikkerhed. Det opstår, når en angriber er i stand til at manipulere input fra en webapplikations databaseforespørgsler, så de kan udføre vilkårlige SQL-kommandoer. Denne sårbarhed udgør en alvorlig trussel mod fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden af følsomme data, der er gemt i databasen.
For at forstå, hvorfor sequel-injection er en væsentlig sårbarhed, er det vigtigt først at forstå databasernes rolle i webapplikationer. Databaser bruges almindeligvis til at gemme og hente data til webapplikationer, såsom brugeroplysninger, personlige oplysninger og økonomiske optegnelser. For at interagere med databasen bruger webapplikationer Structured Query Language (SQL) til at konstruere og udføre forespørgsler.
Efterfølgende injektion udnytter ukorrekt inputvalidering eller desinficering i webapplikationen. Når brugerleveret input ikke er korrekt valideret eller renset, kan en angriber injicere ondsindet SQL-kode i forespørgslen, hvilket får den til at blive eksekveret af databasen. Dette kan føre til en række skadelige konsekvenser, herunder uautoriseret adgang til følsomme data, datamanipulation eller endda fuldstændig kompromittering af den underliggende server.
Overvej for eksempel en login-formular, der accepterer et brugernavn og en adgangskode. Hvis webapplikationen ikke korrekt validerer eller renser inputtet, kan en angriber lave et ondsindet input, der ændrer den tilsigtede adfærd af SQL-forespørgslen. En angriber kan indtaste noget som:
' OR '1'='1' --
Dette input ville, når det indsprøjtes i SQL-forespørgslen, få forespørgslen til altid at evaluere til sand, hvilket effektivt omgår godkendelsesmekanismen og giver angriberen uautoriseret adgang til systemet.
Efterfølgende injektionsangreb kan have alvorlige konsekvenser for webapplikationssikkerhed. De kan føre til uautoriseret videregivelse af følsomme oplysninger, såsom kundedata, finansielle optegnelser eller intellektuel ejendom. De kan også resultere i datamanipulation, hvor en angriber kan ændre eller slette data gemt i databasen. Yderligere kan sequel-injektion bruges som et springbræt til yderligere angreb, såsom privilegie-eskalering, fjernudførelse af kode eller endda fuldstændig kompromittering af den underliggende server.
For at afbøde sårbarheder ved efterfølgende injektion er det afgørende at implementere korrekt inputvalidering og desinfektionsteknikker. Dette inkluderer brug af parametriserede forespørgsler eller forberedte sætninger, som adskiller SQL-koden fra det brugerleverede input. Derudover bør inputvalidering og -sanering udføres på serversiden for at sikre, at kun forventet og gyldig input behandles.
Efterfølgende indsprøjtning er en væsentlig sårbarhed i webapplikationssikkerhed på grund af dets potentiale til at kompromittere fortroligheden, integriteten og tilgængeligheden af følsomme data. Den udnytter ukorrekt inputvalidering eller desinficering til at injicere ondsindet SQL-kode, hvilket giver angribere mulighed for at udføre vilkårlige kommandoer på databasen. Implementering af korrekte inputvaliderings- og desinficeringsteknikker er afgørende for at afbøde denne sårbarhed og beskytte webapplikationer mod efterfølgende injektionsangreb.
Andre seneste spørgsmål og svar vedr EITC/IS/WASF Web Applications Security Fundamentals:
- Hvad er overskrifter for anmodning om hentning af metadata, og hvordan kan de bruges til at skelne mellem anmodninger fra samme oprindelse og på tværs af websteder?
- Hvordan reducerer betroede typer angrebsoverfladen af webapplikationer og forenkler sikkerhedsgennemgange?
- Hvad er formålet med standardpolitikken i betroede typer, og hvordan kan den bruges til at identificere usikre strengtildelinger?
- Hvad er processen for at oprette et betroet typer objekt ved hjælp af betroede typer API?
- Hvordan hjælper direktivet om betroede typer i en indholdssikkerhedspolitik med at afbøde DOM-baserede XSS-sårbarheder (cross-site scripting)?
- Hvad er betroede typer, og hvordan adresserer de DOM-baserede XSS-sårbarheder i webapplikationer?
- Hvordan kan indholdssikkerhedspolitik (CSP) hjælpe med at afbøde sårbarheder med cross-site scripting (XSS)?
- Hvad er cross-site request forgery (CSRF), og hvordan kan det udnyttes af angribere?
- Hvordan kompromitterer en XSS-sårbarhed i en webapplikation brugerdata?
- Hvad er de to hovedklasser af sårbarheder, der almindeligvis findes i webapplikationer?
Se flere spørgsmål og svar i EITC/IS/WASF Web Applications Security Fundamentals